Idrætsforeningen

Jeg vil starte med at sige 125 gange tillykke til Hatting Idrætsforening. Det er ikke kun tillykke til den/de bestyrelsesmedlemmer, der er aktive i dag, men til alle bestyrelsesmedlemmer, ledere, trænere, hjælpere og mange flere, som på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt har været aktive i Hatting Idrætsforening.

Sport er et stærkt og positivt aktiv for os alle, samtidigt kan vi rose os af, at vi her i byen har en af landets ældste idrætsforeninger.

Til et jubilæums arrangement er det kutyme, at man nævner foreningens formænd gennem tiden, det kan virke underligt. Der skal være et flot samspil, ellers kan en organisation, som foreningen er, ikke køre.

Hatting Idrætsforening startede i 1889 oprindelig som en skytteforening. Foreningens navn var dengang Hatting Skytteforening.  På den tunge gamle fane, som hænger godt bevaret i et glasskab i Hatting Idrætsforenings klubhus, står der 1889 på en sølvplade iblandt mange sølvplader, de mange sølvplader bevidner, at der lige fra starten har været meget aktivitet i klubben.

Mange har i årenes løb forsøgt at finde den rette dato for stiftelsen. I Horsens Folkeblad i 1939 i forbindelse med 50 års jubilæet står der, at foreningen fylder år den 11. juni. I Horsens Folkeblad i 1964 i forbindelse med 75 års jubilæet står der, at foreningen fylder år den 20. juni. I en annonce i Horsens Folkeblad i 1914 inviteres de skytteforeninger, der er medlem af Horsens og Omegns Skytteforening til skydning og jubilæumsfest den 24. juni. For at gøre forvirringen total så er der 29.maj 1944 bogført posteringer til festligheder i forbindelse med 30 års fødselsdagen, og i 1949 er der ligeledes bogføringer i forbindelse med fødselsdagen den 4. juni.

Horsens og Omegns Skytteforening er nu nedlagt, den forening har Hatting Skytteforening været medlem af, selvom foreningen ikke har dokumentation for det, for det første skulle H.O.S. godkende skydebanerne i Hatting, det kan jeg se i protokollen, at de har gjort, for det andet måtte de ikke være med i konkurrencer og fugleskydning, hvis de ikke var medlem i paraplyorganisationen.

Jeg har fået kontakt med en, som har været formand i Horsens og Omegns Skytteforening i 40 år fra 1960, han er på jagt efter, om datoen kan spores.  Alle aviser fra 1889 og 1914 er med gotisk skrift, jeg har hørt, at Horsens Avis var mere aktiv dengang med omtale af skytteforeninger, så nu er Margit Munk sat på denne sag, hun kan læse gotisk. Det vil være en stor glæde, hvis den rigtige dato kan spores. 

Hatting Skytteforening.

Fra 1889 var der skydebane på området, hvor Peter Dans Vej er etableret i dag. Under krigen 1914-1918 var der ikke noget organiseret skydning. Jeg har fået fortalt, at der var rigtig meget, der i disse år gik tabt for skytteforeninger f.eks. referat- og regnskabsprotokol, muligvis derfor er de oplysninger, vi har her i Hatting meget sparsomme fra denne tid og indtil 1927.

Efter krigen i 1918 startede skydning igen først i Hatting Forsamlingshus, siden udendørs med baner på Svanegårdens marker, hvor der blev skudt mod Gedhøjen.  Senere blev der skudt fra H. C. Jensens grusgrav over mod banen, men da der var nogle kåde unge, som ikke kunne lade være med at skyde, når togene kom, og der blev optaget politirapport, blev skydebanen flyttet til Knud Dues marker.  Fra 1927 kunne de bedste skytter fra Hatting få lov at deltage i langdistance skydning i Åbjergskoven, der kunne de få et større skrald, står der i protokollen.  Ligeledes deltog man blandt andet i fuglekonge- og skiveskydning, hvor Charles Christensen blev Fuglekonge i 1930 og Holmer Jensen blev Skyttekonge.  For at være med i Åbjergskoven og med til fugleskydning på Folkets Lund I Horsens, skulle man være medlem af paraplyorganisationen. (Oplyst af Dansk Skytte Union)

Der var i 1918 registreret 11 aktive medlemmer, der er 7 underskrifter i protokollen efter bestyrelsesmøderne, der er valgt 2 revisorer og 1 suppleant. Det ser ud, som om næsten alle aktive var medlemmer i bestyrelsen dengang.  

Ifølge protokollen i 1927 blev der registreret at foreningen ejer 2 nye salonrifler model 24 og 2 mindre salonrifler, og en fane med tilhørende bærerne.  På samme møde: ” Det vedtoges at afholde salonpræmieskydning med følgende priser, 2 kroner for hoved skydning, 1½ kroner for festskydning, 1 krone for skiveskydning og 1 krone for ærespræmien”.  I protokollen helt tilbage til 1927 ses, at det gennemgående er disse foreninger som kommer til Hatting: Urlev, Ørum, Løsning, Nim, Vrønding, Vinten og Bredal.

Efter præmieskydning var der bal om aftenen. I protokollen står, om en person der skulle udelukkes af foreningen for mindre god opførsel til ballet.

Til 50 års jubilæet var der fugleskydning, det var Arne Broager, der blev fuglekonge ved Chr. Bies skud.

 I 1945 blev der føjet til i protokollen, at man på hjemturen fra Vinten, havde indtaget for meget af de våde varer.  

I et brev fra 1941 blev der på trods af krigen givet tilladelse til at skyde på foreningens kortdistancebane på Knud Dues marker, man skulle under skydningen bære legitimationskort udstedt af Dansk Skytte Union.

Laurits Nielsen, som har været medlem i foreningen fra 1918, har vundet et hav af medaljer og sølvtøj, og vandt sin sidste medalje i veteranklassen i 1977.

Hvornår man i Hatting har udmeldt sig af hovedorganisationerne, kan jeg ikke finde, men jeg kan se, der er betalt kontingent indtil 1949/50.

Hatting Gymnastikforening.

Gymnastik var den næste sportsgren, der blev i Hatting, i første omgang ikke sammen med skytterne, men som en selvstændig forening. Det er ikke lykkedes at finde nogen protokol, der fortæller om foreningen før 1927. Sammenlægning med skytterne, vender jeg tilbage til. 

Forsamlingshuset her i Hatting blev bygget i 1906, før den tid var der et udhus bag Hatting Brugs, hvor byens indbyggere mødtes. Efter fortælling om dette hus er det usandsynligt, at man har kunnet dyrke gymnastik der. Vi ved heller ikke om der har været udendørs gymnastik på denne tid. Alle de billeder, vi har fra denne tid, er taget enten i eller udenfor forsamlingshuset.

På det tidspunkt forsamlingshuset blev bygget, har det været et stort ønske at have gymnastik i byen, i de første love for forsamlingshuset står der: ”Formålet er at skaffe beboerne et større og mere tidssvarende lokale til afholdelse af gymnastik, foredrag og aftenunderholdning”. (Fundet i arkivalier fra Hatting Forsamlingshus).

Det første gymnastikbillede vi har, er fra ca. 1908. Vi kan se det er i forsamlingshuset, hvor der er ribber på endevæggen. Med lederen er der 32 gymnaster på billedet. Vi har et billede fra ca. 1927, hvorpå der er 79 gymnaster inklusiv lederne. Selvom vi ingen protokol har så vidner dette om, at det har været attraktivt at gå til gymnastik dengang, det var et stort antal gymnaster i forhold til byens indbyggertal.

I 1930 sendte man én delingsfører på kursus, det var fremsynet dengang. Det kostede 60,00 kr. pr. deltager for et 10 ugers kursus. I forhold til hvad deltagerne betalte i kontingent, så var det dyrt.

Indtil vores nuværende skole blev bygget i 1940, var der ikke gymnastik på skemaet som fag. Der siges, at det for gymnasterne var luksuøse forhold, man fik med den nye gymnastiksal.

Gymnastikken indtil langt op i fyrrerne var ikke med musik, som vi kender det i dag. Det var på kommando, var de heldige kunne de få deres leder til at synge til, der omtales at Laurits Dam som ledede pigerne var flink at synge til. Når de marcherede, sang de altid: ”Vi er børn af sol og sommer”.  I protokollen fra 1940erne og 1950erne kan der læses, at pigerne/damerne fik musik til gymnastik længe før karlene. Det var Sognerådet der forærede klaveret til foreningen i 1950 til et beløb på 1200,00 kr.. Pigerne søgte om penge til køller, tøndebånd og sjippetov. Karlene syntes, det var ok, de havde deres buk og hest. 

 Der fortælles, at om aftenen efter gymnastikken fik pigerne sommetider en svingom med karlene, der var altid en, som havde harmonika med.

I 1950erne var det meget almindeligt at man tog rundt til hinanden til gymnastikopvisninger, Hatting havde 5 omegnsbyer, hvor de tog til opvisning, og disse 5 byer blev inviteret til at give opvisning, når der var gymnastikopvisning i Hatting.

Udviklingen i gymnastikken fortsatte, der kom vimpler, rytmeinstrumenter, småredskaber (ærteposer) og mere. Klavermusikken kom til og blev afløst af instrumentalmusik, over båndoptagere til Pc’er i dag. Pigeøvelserne blev blødere og mere yndefulde. For år tilbage var det uhørt at piger var med til springgymnastik.  

Ved indvielsen af stadion i 1944 udvidede man gymnastikken med udendørs idræt. I 1954 begyndte man at uddele idrætsmærker.

I 1972 var der 1 blandet hold drenge og piger, 2 pigehold og 1 damehold. I 1973 var de 2 pigehold blevet til et hold.   

Mange af byens aktive gymnaster har deltaget i opvisninger og landsstævner.  I 1981/82 havde foreningen 10 gymnaster, der var med på Horsens egnens repræsentationshold for juniorer.

Udviklingen fortsætter ….

Sammenlægning af Skytterne og Gymnasterne.

I anetavler for byens beboere kan vi se, at der er rigtig mange fra Hatting, som har været på højskole.  Bemærkelsesværdigt er det, at drengene hovedsageligt kom til Ollerup og pigerne til Ryslinge.

Det vi ved med bestemthed fra anetavlen: ”Otto Kristian Bie født 1890, Østergård i Hatting, kom hjem fra Ollerup Højskole i 1913. Blev formand for Gymnastikforeningen efter sin hjemkomst, og var det indtil 1921, hvor gymnastikforeningen blev en del af skytteforeningen”. 

Første gang der omtales noget om gymnastik i skytternes protokol er 14.11.1927. Herfra omtales de som en enhed på den måde, at der i overskriften står: ”Hatting Skytte- og Gymnastikforening afholder bestyrelsesmøde”. Om der for gymnasterne før den tid har været en selvstændig protokol, vides ikke.

Ringridning.

Ringridning startede i Hatting i 1918. Vi har en lille fortælling om, at der deltog piger i ringridning, og at det var rigtig sjovt, når de faldt af hesten, især når hesten nåede Horsens, inden nogen fik den indhentet. Alle må nu ikke være faldet af, for vi har fra 1930 i protokollen, at Inger Juul vandt ringridning i Køge.

Ud over at ringridning blev en del af idrætsforeningen, sammen med fodbold, ved vi ikke meget om denne disciplin. Der var altid ringridning på programmet ved de årlige sportsfester. Til 50 års jubilæet var der ringridning, hvor vi kan se det var Gudrun Smidstrup, der blev nummer 1 foran Kaj Kalleman, Gunder Gundersen, Johannes Frederiksen i nævnte rækkefølge. Der var 8 løb i alt. Sigfred Olesen vandt for den smukkest pyntede hest.

I protokollen kan vi se den 25. maj 1950 at der afholdes ringridning på Aksel Frederiksens mark, den 27. juni, og rytterne skal betale 5,00 kr.

Fodbold.

Startede i Hatting i 1929, efter hvad vi kan finde ud af i protokoller og gamle fortællinger. Bierne i Hatting var ikke interesseret i fodbold, når der blev talt om at starte en fodboldforening, fløj de deres vej. Men der var flyttet nogen Dammer til byen, som var fodbold ”tosset”, de meldte sig ind i Hatting Skytte- og Gymnastikforening. Der lavede de revolution. 

Protokol for fodbold starter i skytternes protokol 23. maj 1928.

Sammenlægning af alle sportsforeninger i Hatting.

På ordinær generalforsamling den 9. maj 1928 kom H.C. Jensen med forslag om, at man skulle samle alle sportsforeninger i Hatting i en forening. Der var 10 stemmer for og 9 imod. Den 23. maj 1928 holdt man ekstra ordinær generalforsamling, hvor der var 33 stemmer for og 29 imod en sammenlægning.

Man enedes om at foreningen fremover skulle hedde: Hatting Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening. Det var meget afgørende, at man ikke forkortede foreningens navn.

Man blev også enige om, at man fremover skulle holde ½ årlige generalforsamlinger i maj og november, og det er overholdt til 1969.    

Man blev enige om, at der skulle være 3 mands udvalg, hvor alle 3 i udvalget skulle vælges af generalforsamlingen, at formanden fra hvert udvalg skulle deltage i hovedbestyrelsesmøderne, at der skulle være fælles økonomi, 1 pengekasse, og 1 fælles protokol. Det blev et Skydeudvalg, et Fodboldudvalg og et Festudvalg. Så vidt jeg kan finde ud af var gymnastik under skydeudvalget og ringridning under fodboldudvalget, dette fremgår gennem regnskabsprotokollens opdeling. 

Kontingent blev fastlagt ved samme lejlighed således: Skydning 2 kr. årligt. Fodbold, voksne 1 kr. pr. md., drenge 25 øre, der står ikke om det er pr. md. eller år ved drenge. Gymnastik 1 kr. for voksne, børn intet. Ringridning står der ikke noget om, hvad de skal betale.

Kassebogen vi har starter i 1930, i anmærkninger er alle de første posteringer fra 1929. Kassebeholdningen starter med 43,31 kr. i kontanter og en sparekassebog på 133,16 kr.

Den 28. 12. 1929 blev foreningen meldt ind i Horsens og Omegns Gymnastikforening.

På et senere tidspunkt kunne man ikke enes om økonomien, på en generalforsamling blev der foreslået, at hver afdeling skulle have egne indtægter og egne udgifter. Det blev nedstemt med den begrundelse, at det var de samme medlemmer, som havde goder af foreningen i alle afdelinger. Der var åbenlys krig imellem skytter og gymnaster på den ene side, og fodbold og ringridning på den anden side.

Heldigvis skød de ikke hinanden og foreningen kunne fortsætte.

Fodbold.

På den generalforsamling hvor fodbold i Hatting blev en realitet, blev der besluttet at indsende andragende til Sognerådet om tilskud til fodboldbaner.

Den 1. fodboldbane var i præstens toft, den 2. var ved ”Sigrid i sandgrav”, mark på Oensvej, den 3. var på Svanegården, Oensvej, den 4. hos Johannes Lassen, mark mod Hatting ved Munchsvænget, og den 5. i Aksel Frederiksens toft, Overholm.  Vejen til modstanderne dengang var ikke længere, end man kunne cykle eller gå.

I 1944 indviede kommunen sit nye stadion med hus til omklædning. Der var plads til håndbold, fodbold og atletik, væsentligst på initiativ af daværende sognerådsformand Jens Korgaard. I huset var der ud over omklædningsrum, toiletter og bad med koldt vand.  Der var kun én fodboldbane, som både skulle være træningsbane og turneringsbane.

20 år efter indvielsen af stadion skriver den daværende formand Troels Lund følgende: De sidste år har bragt en voldsom stigning i antallet af aktive, og fortsætter udviklingen, bliver det nødvendigt med en udvidelse af stadion og senere et nyt klubhus. Foreningen har proportionalt med stigningen i antallet af aktive opnået gode sportslige resultater. Indtil midten af 50erne har klubben kun deltaget i lokale turneringer, nu i 1964 har foreningen 4 fodboldhold tilmeldt JBU´s turneringer, 1 hold i serie 3, 1 hold i serie 5, 1 ynglinge hold og 1 drengehold.

I 1960 blev den første lønnede fodboldtræner ansat, der var både før og efter denne dato masser af ulønnede trænere i klubben.

Ove Hjort, som var kampfordeler i mange år, fortæller, at forholdene i starten var primitive. Klubben ejede 1 hold trøjer (11 stk.), de lovbefalede 2 bolde og 15 spillere. Efterhånden som antallet af hold voksede, kunne det være et problem, at få dem afviklet på én bane.

 I 1957 fik foreningen lov til at spille indendørs fodbold i forsamlingshuset imod egen betaling, af udslagne vinduer og nedslagne lamper. ”Nogle” år senere var der nogle ”gamle”, der igen forsøgte sig med indendørs fodbold.

Udviklingen fortsætter ….

Damefodbold.

Om damefodbold skriver Ove Hjort følgende: Hattings pryds genstande i fodbold spiller i Jyllandsserien. Da damefodbolden for alvor begyndte at trille omkring 1970, var vi kvikke til at komme med fra starten. Holdet røg efter indledende år i en lokal turnering direkte ind i Jyllandsserien. Her de fik slemme øretæver og måtte ned i serie 1. Året efter vandt de det jyske mesterskab i serie 1. I 1979 spiller holdet stadig i Jyllandsserien, og er bedste hold på Horsensegnen og i 1979 foreningens højst rangerende hold.

Udviklingen fortsætter ….

Håndbold.

På ekstraordinært møde den 5. april 1944 blev der besluttet, at man også ville starte håndbold, når det nye stadion blev indviet. Man lavede en plan over fordeling af sportspladsen, og kontingent for karle skulle være 2,00 kr., for unge piger 1,00 kr., for oldboys 1,00 kr. og for drenge 50 øre. Det blev besluttet på generalforsamlingen den 4. maj 1944.

Fra begyndelsen og frem til 1960, var der to pigehold og to karlehold, som samlet drog afsted til kampene enten på cykel eller i bus. Der var et godt sammenhold og kammeratskab i håndboldafdelingen, måske fordi de altid fulgtes ad. Fra begyndelse og op gennem 50erne spillede de i H.O.T.= Horsens og oplands lokale turneringer.

I 1960 blev den første lønnede håndtræner ansat, der var både før og efter denne dato masser af ulønnede trænere i klubben.

Hatting var en af de store håndboldbyer på Horsensegnen. Herrernes (karlenes) førstehold kom i Jyllandsserien først i 1960erne. De bedste resultater holdet opnåede, er sejren i den årlige cupturnering, og en 3. plads ved Danmarksmesterskabet i 1967, efter at være blevet egnsmester. 

Håndbold har siden sin begyndelse været en aktiv sommersport. Herudover fik foreningen I 1957 lov til at spille håndbold i forsamlingshuset, imod at de selv betalte udslagne vinduer og nedslagne lamper. Et par år senere blev der tildelt foreningen træningstider til indendørshåndbold i tennishallen i Horsens.

Udviklingen fortsætter ….

Badminton.

Oprindelig har der været en selvstændig badminton afdeling i Hatting. Den har jeg ikke kunnet finde noget om ej heller, hvor der er spillet til træning, eller hvem man har været i turnering med, eller hvor mange aktive de var. Muligvis kunne vi have fundet noget om det ved sammenlægningen i en kassejournal, men vi mangler kassejournalen netop fra 1952 til 1978.

På generalforsamlingen i 1956 blev den selvstændige badminton klub indlemmet i Hatting Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening. Indtil først i 1970erne spillede de i H.O.T.. Det blev til et mesterskab i 1962.

Badminton blev spillet i skolens gymnastiksal, hvor utallige ketcher er smadret, når man ramte balkonen.

I tiden fra ca. 1967-68 og indtil foreningen i Hatting fik den nye hal, var afdelingen mest aktiv på motionsplan.

Udviklingen forsætter ….

Folkedans.

I 1974 startede Lillian Sørensen og Gerda Lund folkedans her i Hatting under gymnastikafdelingen. I første omgang mente hovedbestyrelsen ikke, man skulle stille an med det. Ja, damerne, der kom med forslaget, blev nærmest til grin i hovedbestyrelsen. Men heldigvis holdt de fast. Det blev en succes, der mødte 32 aktive op den første gang.

Folkedans blev i de første år flyttet lidt frem og tilbage imellem at danse i forsamlingshuset og fællesrummet på skolen.

I 1984 blev folkedans adskilt fra gymnastikken og blev en selvstændig afdeling.

Udviklingen fortsætter ….

Bordtennis.

Ligesom badminton startede bordtennis som en selvstændig afdeling, men blev senere medlem i Hatting Idrætsforeningen. Bordtennis søgte i 1983, om man måtte benytte skolens aula til formålet, det blev afslået af den daværende skoleforvaltning. Bordtennis blev derfor spillet i forsamlingshuset, hvor kulturforvaltningen betalte for lejen. Bordtennis var i forsamlingshuset fra 1983 til 1987, i hvilket år de flyttede i den ene ende af Hattinghallen med gardin imellem dem og badmintonspillerne.

Her spillede de indtil 1996, hvor Hatting Idrætsforening gik med i en sammenslutning med 2 andre klubber. Det var målet at denne samlede klub, ved navn BTK96, skulle være en elite bordtennisklub, det var kun de bedste 30 aktive fra Hatting, der kom med i eliteklubben.

Svømning.

I flere år havde Hatting Husholdningsforening Lund svømmehal 1 time ugentligt, hvor vi var mange fra Hatting, som benyttede sig af det. Ca. 1979-80 blev vi i idrætsforeningen, spurgt om vi ville overtage den time. Der var ikke krav om livredder, opgaven bestod i, at man skulle låse op og lukke og låse igen, man skulle slukke lyset, og skrive antal aktivister der have været i bassinet i en gæstebog. 

Mens Husholdningsforeningen var ansvarlig var det gratis at komme der. Denne linje er ikke fulgt op, jeg kan se i bilag, at man har opkrævet penge for svømmekort. Hvor længe man benyttede svømmehallen, ved jeg ikke p.t.

Dilettant.

I 1935 begyndte man at opsætte dilettantforestillinger. Der kan læses, at der i starten var lidt problemer med at finde en instruktør, alle mente de skulle være med til at optræde. Vi kan se i protokollen, at der fortsat er dilettant i 1963. Med de navne som nævnes i protokollen i forbindelse med dilettant, så kan det ikke undres, at der blev holdt liv i denne ”idræts” gren. På et tidspunkt overtog Pastor Hüttel instruktørposten. I 1935 var billetpriserne 1,25 kr. for dilettant og 1,00 kr. for baltegn, og man skulle have medlemskort til foreningen.

Æresmedlemmer.

Ved sportsfesten den 20. juni 1954 blev Marius Sørensen udnævnt til æresmedlem af Hatting Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening. Det første æresmedlem i foreningen. I den protokol vi har, er Marius med i fra starten, han har været formand ad flere omgange, en af gangene var han det i en uafbrudt periode på 20 år. Han var i mange år dirigent til generalforsamling den sidste, hvor han var dirigent var i 1984 ifølge protokollen.

I 1974 i forbindelse med 85 års jubilæet blev Ove Hjort udnævnt til æresmedlem af Hatting Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening. Ove har været formand for foreningen ad flere omgange, har sprunget til som formand, hvis nogen er gået i utide, har knallert rundt for at tegne annoncer til foreningsblad, har været kampfordeler i 47 år, et job så stort at han har gjort sig fortjent til JBU´s sølvnål, har altid råbt op, så vi vidste, hvor vi havde ham, alle elsker Ove.

Til 90 års jubilæet i 1979 blev Irene Nygaard Nielsen som foreningens 3. æresmedlem udnævnt af Hatting Idrætsforening. Irene blev valgt ind i hovedbestyrelsen i 1969 og 1970, i 1972 bliver Irene igen valgt ind i hovedbestyrelsen og er formand indtil 1974, hvor hun bliver formand for gymnastikudvalget og er det i 6 år. Irene var meget aktiv i støtteudvalget. Irene har bagt utallige kager og lagkager til sportsfester, har stået for pyntning til utallige sportsfester, har passet tombolaer både lokalt og på Torvet i Horsens, har styrket foreningens økonomi ved i mange år at vaske foreningens kampbluser. De blev ikke kun vasket af Irene, de blev repareret, pakket i nummerorden i tasker og stod altid parat, når nogen skulle bruge dem.

Ved en sportsfest i 1981 blev Hanne Tønnesen udnævnt som Hatting Idrætsforenings 4. æresmedlem. I 1945 blev Johanne Niebuhr (Hanne Tønnesen) valgt ind i bestyrelsen, her beklædte hun kassererposten indtil 1951. Fra 1945 til 1960 overtog Hanne Tønnesen ledelse af pige gymnastik.  Fra 1972 ledede Hanne Tønnesen damemotionsholdet.   

Den 3.6.1989 blev Svend Hjort det 5. æresmedlem af Hatting Idrætsforening. Svend var i sin tid kampfordeler. Ved sit giftermål spurgte han, om hans bror Ove ville overtage hvervet et halvårstid. Svend fik det aldrig tilbage. I 1959 blev Svend valgt ind i bestyrelsen og holdt i 1960 efter eget ønske. Svend har i mange år været fodboldtræner, og Svend stod i mange år for banekridtning, passede foreningens bolde.  Svend fik i 1968 JBU`s sølvnål for mange års lederskab i Hatting Idrætsforening.  

Blad.

I 1970/71 forsøges der med et foreningsblad, så vidt jeg kan se i protokollen ”dør” det igen 1972, det ser nærmest ud som om, det aldrig rigtigt kommer i gang. I 1982 kom der for alvor gang i foreningsbladet, som heldigvis har udviklet sig betydeligt.

Økonomi.

Kontingent er og var naturligvis den primære indtægt. Men der var efter protokollerne utallige sekundære indtægter:

Der var lige fra foreningens start en årlig sportsfest, hvor jeg kan se overskud i kasserapporten. Sportsfest i foreningens startperiode var naturligvis skydning og senere også ringridning.

Der var hvert år karneval med pakkefest. I mange af de første år, var der andespil den 18. dec.. Der var 4. maj fest, hvor man startede med gudstjeneste, og havde fakkeltog gennem byen til en mark, hvor man lavede bål. Der var juletræsfest, hvor lærer Hougård oplæste ved træet. Alt dette gav overskud.

 I 1932 var der lavvande i kassen, og Hatting sogneråd bevilgede 50,00 kr. i tilskud.

I 1933 står der, hvis ballerne ikke giver tilstrækkelig indtægt, opkræves der efterfølgende 25 øre pr. deltager.

I 1930 blev der etableret en Borgerforening i Hatting, i 1933 ville de gerne være med i ballerne, hvis de skulle være med, skulle der betales forlystelsesafgift, så de kom ikke med dengang.

I 1934 skulle fodboldspillerne selv betale aktier i en fodboldbane, der var 30 spillere, som skulle fordele en aktie på 125,00 kr., de kunne afdrage på 2 gange, men var de i restance, kunne de ikke komme med til kamp.

I 1937 forsøgte man med cykelringridning for drenge. Det kostede 75 øre at deltage.  

Ved indvielsen af sportspladsen i 1944 skulle tilskuerne betale. 75 øre for voksne og 25 øre for børn.

På trods af dårlig økonomi giver foreningen 200 kr. i 1952 til en flagalle i Hatting.

Der blev lejet fjernsyn, så Hattingborgere kunne komme i forsamlingshuset og se fjernsyn. Entre var 3,00 kr. for enlige og 4,00 kr. for ægtepar.

Fra først i 1950erne kan der læses om afvikling af organiseret og annonceret andespil, men det tog først rigtig fat i 1969, hvor det blev døbt til bankospil. Da var der igen lavvande i kassen, så man måtte gøre noget ekstraordinært. Bankospil stoppede i 1979/80 det gav ikke overskud mere, foreningen holdt lige skindet på næsen uden underskud de sidste gange.

 I 1960 besluttede foreningen at indføre passivt medlemskab, kortet skulle gælde for et år. Et sådant medlemskort skulle man have for at komme ind til bal.

Lige fra foreningens start har der været afholdt bal. I foreningens første mange år startede alle baller med fælles kaffebord, senere blev det til medbragt madkurv. Der var altid bal om aftenen efter gymnastikopvisning, i mange år var det tradition, at det var 2. påskedag.  

Fra først i 1950erne, hvor kassebeholdningen var helt i bund, begyndte man at annoncere, at der var bal i Hatting Forsamlingshus. Når der blev afholdt bal af sportsforeninger, skulle alle, der var til bal have et passivt medlemskort.  Det medlemskort skulle være udstedt mindst 3 dage før ballet. Det gik ikke altid rigtigt til, kom der nogen, som ikke var medlem, solgte foreningen medlemskort ved indgangen sammen med baltegnet.

 I 1959 kom politiet på besøg, hvor de kunne konstatere, at der var blevet solgt baltegn, og alle bestyrelsesmedlemmer fik 300,00 kr. hver i bøde. Der blev holdt bal 6 gange årligt. Fra 1962 søgte foreningen spiritusbevilling til pinsebal, hvor musikken spillede til klokken 5.oo om morgenen. I vinteren 1963 kom politiet igen på besøg ved et bal, og bestyrelsen måtte igen have en bøde. I 1967 stoppede man med at holde bal, tilslutningen var udmarvet.  Det betød rigtig meget for foreningens økonomi, det var der indtil nu, den store indtægtskilde havde været.

I 1973 begyndte man at sælge støttelodder. Det gik over al forventning, der blev solgt 295 lodder det første år.

Fra 1980 fik foreningen 1 uge om året, hvor den måtte opstille tombola på Torvet i Horsens.

Fortsætter …

Foreningens struktur.

Jeg har tidligere nævnt, at der lige fra starten var 7 medlemmer i bestyrelsen. På deres halvårlige generalforsamling var udvalgsberetningen, at protokollen skulle læses op. I 1928 kan jeg se, at man på bestyrelsesmødet før generalforsamlingen trak lod om, hvem der skulle på valg. I 1931 fremkom ønske fra ”pigerne”, om at de gerne så, at 2 af bestyrelsesmedlemmerne var ”piger”.  I 1964 blev der stillet forslag om, at der skulle være 3 piger i bestyrelsen.  

I 1935 kan der i protokollen ses, at der har været diskussion om økonomi, der har været forslag om, at afdelingerne skulle have deres egen bestyrelse og egen økonomi, det blev nedstemt på generalforsamling, med begrundelsen, at den ene sportsgren hæfter både for over- og underskud for den anden sportsgren. Diskussionen om økonomi afdelingerne imellem kan følges i protokollerne indtil 1974 og senere.

I 1951 blev fodboldudvalget omdøbt til boldudvalg, ved den lejlighed blev der 2 boldudvalg. Fod- og håndbold seniorer og fod-og håndbold juniorer.

I 1968 forsøgte man på grund af forældrekritik, at splitte foreningen op i udvalg, foreningen var blevet for stor til at en bestyrelse kunne klare arbejdet med alle foreninger.  Men ikke som vi kender det i dag. Der var fortsat 1 bestyrelse med udvalg og fælles økonomi, med ændring fra 2 årlige generalforsamlinger til 1 årlig generalforsamling. I de udvalg som er omtalt fra foreningens start og indtil 1974 var medlemmerne i udvalget ikke nødvendigvis medlemmer i bestyrelsen.

På generalforsamlingen i 1974 besluttedes, at nedsætte en hovedbestyrelse, samt følgende udvalg, hvor formanden er repræsenteret i hovedbestyrelsen: Hovedbestyrelsen skulle bestå af formand, næstformand, kasserer og sekretær, og 4 udvalgsformænd for bold senior, bold junior, gymnastik og badminton. Der blev godkendt en overenskomst hovedbestyrelsen og udvalgsformændene imellem, og der blev lavet udkast til overførsel af økonomiske midler fra hovedkassen til udvalgene.  På generalforsamling den 3. februar 1975 godkendte generalforsamlingen vedtægtsændringer som passede til den nye struktur i foreningen, og det nye navn blev Hatting Idrætsforening. I 1978 blev de 2 boldudvalg delt i 2 andre udvalg: Fodboldudvalget og håndboldudvalget.

Udviklingen fortsætter ….

Den nye sportsplads og nye det klubhus.

I 1965 startede foreningen med at søge Hatting sogneråd om køb af jord til en ny sportsplads. Ved kommunesammenlægningen gik arbejdet i første omgang i stå. I 1973/74 kom der først gang i forhandlingerne igen.  I 1975 kom der besked, at jorden var købt, og at man straks ville gå i gang med anlægning af sportsplads og klubhusbyggeri. Forinden havde der været mange møder med repræsentanter fra foreningen og Horsens Kommune.

Efteråret 1978 var der reception og indvielse af de nye sportsanlæg og det nye klubhus.

I klubhuset var der i starten ansat personale. Det var således, at rengøring af klubhuset var lønnet af kommunen på timebasis, kommunen ville være med i ansættelsen, mens kantinen var foreningens afgørelse. Den første vært der blev ansat, var der kun 3 måneder, nummer to vært var Grethe og Peder Mogensen. Ved Peders alt for tidlige død skrev Kaj Hüttel i Peters mindeord blandt andet følgende i forbindelse med klubhuset: Peter og Grete forstod at hygge om de spillere, ledere og andre som kom i klubhuset. Det var altid spændende for os spillere at komme til træning. Hvad skulle vi hygge os med efter træningen – lune frikadeller eller små koteletter.

Da rengøring var lønnet af kommunen, måtte man ikke komme over 37 timers arbejdsuge samlet i kommunalt regi. Det kunne virke uretfærdigt, hvis man havde 37 timers arbejdsuge i privat regi, kunne man godt have timerne med rengøring i klubhuset.

Hallerne.

Det kan sikkert undres, at jeg skriver hallerne. Først i 1960erne da Torstedhallen var på tegnebrættet, var der repræsentanter fra Hatting Idrætsforening i byggeudvalget. Herudover var der medlemmer, som var med til at lave folkeindsamling, bygge parcelhus, afholde arrangementer alt sammen til fordel for Torstedhallen, som fik overskuddet.

Til gengæld var foreningen lovet, at vi stod forrest sammen med Torsted til at få haltimer. Det var muligvis svært at overholde, for de første 4 år efter Torstedhallen var færdig, blev der tildelt foreningen haltimer rundt i 4 forskellige haller. Kun 1 år blev det til i Torstedhallen. Fordi foreningen blev smidt rund, fik foreningen et kommunalt transporttilskud, men det dækkede ikke.

I 1981 så vi, at der på kommunens budget var sat 75 mio. kr. af til hal i Lund. Foreningen indkaldte et panel af politikere og embedsmænd fra Horsens. Jeg har endnu det 4 siders dokument, jeg lavede dengang med argumentation for, at den hal skal ligge i Hatting. Bl.a. var vores medlemstal for aktive på 828 medlemmer, et væsentligt større antal end Lunds, samtidigt lagde vi også vægt på forskellen på Hatting skolen og Lund skolen.

I den kommende tid blev vi gjort til grin i avisen. Krig i Hatting. Giv dem en halv hal hver. Byg den hal midt imellem dem. Året efter var der stilstand fra kommunens side, vi følte ikke der skete noget, derfor mødte Jørgen Sørensen og jeg op i et kulturudvalgsmøde. Jeg tror ikke, de var vant til, at man kommer uden forudgående aftale, men de blev så befippet, at de glemte at jage os ud. Vi startede høfligt med at spørge til deres beslutninger, indenfor det spørgsmål havde vi en seks, syv spørgsmål. Vi gik positive ud af døren. 

Hvad der er sket herfra og til 21.2.1987, hvor Hattinghallen kunne indvies, ved jeg ikke, jeg var imellem tiden gået ud af bestyrelsen.

Opsamling.

Dette er den historiske side fra de første ca. 75 år af foreningens eksistens. Der er garanteret huller, mit håb er, at hullerne kan blive fyldt ud af andre. Samtidigt har jeg hørt, at der også kommer et oplæg om de næste 50 år.

I protokollerne står der flere steder, foreningen melder 3 hold til, eller 7 osv., men ikke ret mange steder står der til hvad. Er det H.O.T., JBU osv. eller en opvisning? Er det drenge, piger, børn eller voksne? Hvis dette kan konstrueres, ville der være et fremragende materiale over klubbens udvikling.

Andre steder i protokollen står der omtale af indkøb til flidspræmier, pokaler, jubilargaver, lederpriser og andet, men det er kun få steder, der er adresse på.  

Set med en arkivars øjne, kan jeg frygte, at der ved opsplitningen i 1975, hvor protokoller/referater er i afdelingerne, og hænges op på en opslagstavle i klubhuset, vil gøre, at historisk materiale vil gå tabt. 

I mange år var byens præst pastor Kaj Hüttel trofast tilskuer på sportspladsen. Mange af foreningens møder og generalforsamlinger er afholdt i Præstegården. I blandt mange lykønskningskort har jeg 2 fra Pastor Hüttel:

Det første: I anledning af jubilæet er det os en glæde at ønske foreningen til lykke. Vi håber, at den runde kugle må være med til at samle værdifulde point til klubben. Med vore bedste ønsker Jenny og Kaj Hüttel.

Det andet: Hjertelig tillykke med det nye klubhus, samt det fine stadionanlæg. Med prædikeren i det gamle testamente vil vi minde jer idræts om, prædikeren kap.9 vers 11: ”Og atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet – eller heltene over kampen – ej heller de vise over brødet – ej heller de kløgtige over rigdom – ej heller de kloge over yndest – men alle er de bundne af tid og tilfælde”.

Det bør vi huske på.