Arbejde og økonomi
Mange familier i Hatting levede enten direkte af landbrug eller havde arbejde knyttet til Horsens, som allerede dengang fungerede som et lokalt industri- og handelscentrum. Mænd arbejdede ofte inden for landbrug, håndværk, fabrikker eller transport, mens mange kvinder enten passede hjemmet, arbejdede deltid eller havde job i detailhandel, rengøring eller omsorgsarbejde. To-indkomstfamilier var endnu ikke normen, men begyndte langsomt at blive mere almindelige i løbet af årtiet.
Bolig og hverdag
De fleste boede i enfamiliehuse eller ældre landejendomme. Komforten var mere enkel end i dag: centralvarme var ikke universel, og brændeovne eller oliefyr var udbredte. Hverdagen fulgte faste rytmer — arbejde, skole, aftensmad tidligt på aftenen og ofte fælles fjernsynstid, når Danmarks Radio sendte dagens programmer.
Fællesskab og fritid
Fællesskabet spillede en central rolle i livet i Hatting. Kirken fungerede stadig som et samlingspunkt, ikke kun religiøst, men også socialt. Lokale foreninger, idrætsklubber og forsamlingshuset var vigtige rammer for samvær, fester og møder. Børn legede frit i byen og på markerne, ofte uden konstant voksenopsyn — noget der var helt normalt dengang.
Mad, forbrug og livsstil
Kosten var traditionel og enkel: kartofler, sovs, frikadeller, stege og sæsonens grøntsager. Mange familier dyrkede stadig grøntsager i haven eller havde høns. Forbruget var mere afdæmpet end i dag, og man reparerede ting frem for at udskifte dem. Indkøb foregik ofte lokalt eller i Horsens, og bilen var blevet almindelig, men blev brugt mere sparsomt.
Tidsånd og forandring
Selvom Hatting var et roligt sted, var 1970’erne også en tid med forandring. Ungdomskulturen, nye politiske strømninger og kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet begyndte at påvirke selv mindre byer. For mange i Hatting betød det en gradvis overgang fra traditionel landsbylivsstil til en mere moderne hverdag — men uden at fællesskabet forsvandt.