Stort set kan man før år 1300 kun finde skriftlige handlinger om konger og adelige. Efter år 1300 kom de Danske Adelige Brevkister som eksisterede i ca. 700 år. Heri kom også noget af bondestanden med.

Lokalhistorie er beretninger om historie i et begrænset geografisk område, f.eks. et sogn, et herred eller en af de gamle købstæder, fra de nærliggende og hjemlige omgivelser. Det vil på den måde være slægtens historie og det tætte folks historie til forskel fra Danmarkshistorien, der i mange gengivelser mest er magthavernes.

Her på disse steder blev vore forfædre lagt i dysser på marken, hvor vi nogle steder i dag pløjer. Endnu minder mange navne rundt om på markerne om gamle forsvundne høje og dysser.

Professor Olrik siger: Vi elsker vor egen hjemstavns historie, fordi det er vor egen slægts historie, os selv. I dag finder vi let Hatting på Danmarkskortet, hvor byen mod vest danner overgangen til det øvrige land.

Vore landsbynavne er nogle af vores ældste fortidsminder, og de er af den grund vanskelige at tyde, da meningen af de oprindelige ord i stednavnet meget ofte er gået tabt. Landsbynavnene er opstået til forskellig tid og på forskellig vis. Af navnet på landsbyen kan vi i mange tilfælde se, hvor gammel den er. De fleste landsbynavne er toleddede: Hat-ting. Forleddet er gerne et mands- eller et natur navn. Byer der ender på ing hører til de ældste i vort land.

Til fortidsminderne kan vi også regne de ”hellige” kilder. Desværre har vi ikke kunnet finde, om der har været en hellig kilde i Hatting.

Indtil det 11. århundrede voksede Danmark sammen til et rige. Landsbyerne var første og vigtigste led i landet. De fleste landsbyer opstod før år 800, det var de landsbyer med endelserne um, ing, lev, løse, og sted. Hatting er dog først omtalt i år 1231, selvom Hatting ender på ing. Det er således, at alle stednavne der optræder med Hat er bakkenavne. Her i Hatting ligger 2 rundeagtige bakker, som med god vilje kan sammenlignes med hatte, Æshøj og Gedhøj. Da der er to rundhøje, kom der to tter i Hatt-ing. Det vil være nærliggende at tro, at der også har været et tingsted, nogle mener tingstedet var ved branddammen, som vi kender den i dag. Andre mener det var foran, hvor forsamlingshuset ligger i dag, da vi har en kultegning, som kunne minde om et tingsted. Men vi har ingen dokumentation for rigtigheden.

På det tidspunkt Hatting ”opstod” havde Harald Blåtand gjort danerne kristne. Derfor var mønstret i Hatting, tætte bebyggelser, hvor man kunne beskytte sig ved den tætte tilknytning. Gårdene lå i en klump, Fortet, med kirken som et samlende midtpunkt, for religionen var psykiatrisk, det der holdt samfundet sammen. Kirken lå højt placeret i forhold til omgivelserne. Kirken skulle ligge nærmest gud.

Der var flere hensyn at tage, forsvarsmæssigt skulle man ligge tæt sammen, dernæst skulle man tage hensyn til faktorer som vand, de klerikale forhold og omgivelserne.

Herredsinddelingen er muligvis, den ældste landsdeling vi har. Det giver ikke nogen fornuftig forklaring på uregelmæssighederne i årstallene, når der et sted står, at det var i år 1231 Hatting første gang er nævnt, og senere i Horsens Folkeblad den 13. november 2007 kan finde følgende årstal:

Omkring år 1150 forlod en lille gruppe mennesker landbyen Hatting. De vandrede 3 km østpå og grundlagde en ny by, Tirup. I dag ligger området ved Hattingvej, hvor Amcor Fleksibles har sine bygninger. Måske hed en af udvandrende Tide, da byen blev kaldt Tides Torp, hvor torp er betegnelsen for en udflytter landsby. Med tiden blev navnet Tirup.

Byen var næppe større end otte ti gårde, men den fik alligevel sin egen kirke, og gennem de følgende 200 år begravede Tirup sine døde der. Cirka 600 grave blev det til.

I 1300 tallet drog pesten hærgende over Europa. Den frygtede sygdom var måske årsagen til, at Tirup blev nedlagt. De overlevende valgte at flytte tilbage til Hatting, og Tirup endte i glemmebogen.

Den samme skæbne er efter alt at dømme overgået området nord for Bygholm sø ved Lovby kirke.

I det hele taget var området fra ca. år 1000 – 1500 tæt bebygget. Det vidner blandt andet eksistensen af de mange sognekirker om, sammen med Årupgård fundet vest for Bygholm sø og Nørremarksdyssen.

Tirup og Lovby sogne indgik efter deres nedlæggelse i Hatting Sogn, som dermed voksede til et temmelig stort sogn.

I vor hjemstavnshistorie forsøger vi i Lokalhistorisk forening, at bygge en bro fra dengang over tiden, hvor alle i landsbyen ernærede sig ved landbrug og til i dag, hvor vi vel ikke kan kalde Hatting for en landsby. Vi havde i 2012 1557 indbyggere i Hatting. I Hatting sogn var der 2039 indbyggere 1. januar 2012. I den mellemliggende tid kom der købmænd, smede, håndværkere, møller, forsamlingshus, fattiggård, sparekasse, skole og udflytning af gårde. I forbindelse med andelsbevægelsen kom andelsmejeriet og brugsen. Nye gader med gadenavne kom til op gennem 1960erne og ikke mindst ved kommunesammenlægningen i 1970. Vi holder styr på de mange nedbrydninger af gårde og huse som har forekommet, de nye opførelser og meget mere. Alt det forsøger vi efter bedste evne, at samle til vore efterkommere.

Vi er en stab, der arbejder i arkivet hver mandag formiddag, med undtagelse af de uger som passer til skoleferierne. I vores lokalarkiv er vi underlagt arkivloven. Vi har den aktive indsamling, det vil sige den skriftlige del af historien. Egentlig bør vi ikke modtage kopier, men sørge for at få fat i originaler. Vi skal sørge for at få så meget materiale som muligt, indenfor vores eget geografiske område.

Der er også en passiv indsamling. Det er et spørgsmål, om vi får dækket vores egen historiske udvikling? Har vi den rette afspejling? Vi skal samle nyt, mens tid er, og det vil vi gerne have jeres hjælp til.

På et meget gammelt postkort uden årstal fandt vi følgende rim:

Dejlige Hatting her hvor det klinger.

Findes der skønnere stad i vort land?

Hyldest i fuldeste mål vi dig bringer.

Perlen du er udi Dannevang.

Dejlige Hatting se hvilket udsyn.

Tværs over landet se himlen så blå,

se dig kun rundt, se indad mod byen,

skønnere sted du vist aldrig før så.

Der er i dag meget få spor tilbage af den gamle landsby, noget forgår, Hatting by består.

Foreningen

Lokalhistorie

Hatting Sogns Lokalarkiv – Bevarelse af Lokalhistorien

Cookie samtykke